Velkommen til GaiaLife Greens og GaiaLife Productions

D. 11. oktober indtog de to virksomheder deres nye faciliteter i Gribskov på Bymosevej 17 i Helsinge, og det blev fejret med en reception den 11. oktober, hvor bl.a. Borgmester Kim Valentin bød velkommen.

Kim Valentin byder GAIA velkommen til Gribskov​

GAIA er dels forhandler af produkter indenfor fødevarer og personlig pleje, og dels en ægte socialøkonomisk virksomhed, der tager imod og træner personer med fx begrænset arbejdsevne til at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Denne aktivitet skal hos GAIA foregå i tæt samarbejde med Jobcenter Gribskov, der sammen med Erhvervscentret har støttet GAIA igennem etableringsprocessen.

Vibeke Munk fortæller om beslutningsprocessen for at vælge Gribskov som GAIAS nye base

GAIA vil med tiden udvikle sin jobtræningsaktivitet til et vikarbureau, og kan allerede nu tilbyde pakketering også til eksterne samarbejdspartnere på adressen i Helsinge. Hvis du vil vide mere om GAIA så kontakt Vibeke Munk på mail: vibeke@gaialifegreens.com eller besøg www.gaialifegreens.com

Michael Kock bestyrelsesformand i GAIA med Erhvervscentrets job-Klaus og Mette Bierbaum, direktør for Social- o g Arbejdsmarkedsområdet i Gribskov Komm

Ny fokus på socialøkonomiske virksomheder
I Gribskov har vi stor fokus på socialøkonomiske virksomheder og der er p.t. et netværk under etablering, hvor firmaer med aktiviteter og interesse i denne kategori kan udveksle ideer og erfaringer – og på sigt måske også ansatte i delejobs o.lign.

For mere information herom kontakt Klaus Sørensen på klaus@gribskoverhvervscenter.dk