Turismeerhvervsnetværket på Tegners, indlæg om sociale medier

Der var generel enighed om, at sommeren 2017 havde været en smule våd, men alligevel ganske tilfredsstillende, da Turismeererhvervsnetværket i sidste uge havde samling på Tegners Museum. En helt fantastisk ramme til at få tilbagemelding fra medlemmerne om sæsonen, der gik.

Aftenens forplejning i sterinlysets skær var leveret af Hotel Gilleleje Strand

Mange nye initiativer er sat i søen bl.a. fortalte Torben Bo Christensen fra Rokkedyssegård om Jordbærcafeen, der i foråret åbnede i Dronningmølle og Peter Funder orienterede om de projekter holdet omkring Rigmor Westh Baagøe og Pilgrimsruten p.t. arbejder på. Put-and-Take Søen i Dronningmølle blev en realitet her i sommer under vingerne på Dronningmølle Borgerforening, og har også fundet sin form i løbet af sæsonen.

Herudover kunne Fugleparken melde om besøgsrekord (et godt alternativ til stranden) og det indendørs marked i Havnen3 i Gilleleje ved Helle Milton slog dørene op for bl.a. en fast ugentlig dag med boder for lokale fødevarer. Og skråt overfor åbnede Hotel Gilleleje Strand efter en stor ombygning ved ny ejer Gitte Artby, der i øvrigt leverede dagens forplejning til netværket.

Sterinlys er stort set eneste lyskilde på Tegners efter mørkets frembrud


Men selv efter en hård sommer, er der i branchen masser af overskud til at se fremad, da den næste sæson jo allerede er lige oppe over.