Initiativtager til Pilgrimsruten Tisvildevejen Rigmor Westh Baagøe fortæller om den nye hjemmeside for Tisvildevejen.

Pilgrimsruten Tisvildevejen blev flot introduceret for et større lokalt netværk af erhvervsdrivende til en inspirerende aften d. 10.4.18 på Tisvilde Kro

Erhvervsrådgiver Allan Lyhne fra Gribskov Erhvervscenter stod som initiativtager til en meget velbesøgt og inspirerende aften på Tisvilde Kro d.10 april, hvor ca. 60 fremmødte fra et stort udvalg af erhvervsdrivende, netværkere, frivillige, forskere, iværksættere og repræsentanter for lignende projekter var mødt op.

Initiativtager til Pilgrimsruten Tisvildevejen Rigmor Westh Baagøe og formand for KulturNaturNordsjælland Peter Funder fortalte om de seneste års arbejde med at få det store projekt søsat og præsenterede den helt nye hjemmeside www.tisvildevejen.dk, som løbende vil blive opdateret.

Nationalpark Kongernes Nordsjælland bliver officielt åbnet af dronningen d. 29. maj og Pilgrimsruten Tisvildevejens åbning følger efter d. 3. Juni.

Tekst og foto: Marianne Lomholdt fra medie- og formidlingsgruppen Tisvildevejen