Gribskov Erhvervscenter er nu klar til for 6. gang at sammensætte et netværk af lokale iværksættere og ildsjæle, der ser en værdi i at få sat fokus på deres forretning af ligesindede.

Iværksætternetværket er en gave til dig, der er åben omkring dine planer og udfordringer, og også gerne vil give et bidrag til at hjælpe andre med deres ditto!

 

Der er ikke nogen endelig facitliste på det du kommer til at opleve som iværksætter. Men når der fremlægges ‘cases’ foran netværket, oplever vi derimod, at en gruppe med vidt forskellige baggrunde vil komme med meget konkrete og relevante observationer, der kan hjælpe dig videre i processen. Og så er det heller ingen skade til at få en hel masse nye lokale kontakter – som måske også har et netværk du kan bruge!

Orienteringsmøde om netværkets indhold, form m.v. afholdes 21. februar 16.00-17.00

Netværket er åbent for alle nystartede uanset branche, alder m.v. Et netværk består af max. 12 personer og der holdes 6 møder, som lægges sidst på eftermiddagen.

Er du interesseret i at høre mere – eller kender du en iværksætter som er – så kontakt Allan på allan@gribskoverhvervscenter.dk

Du kan tilmelde dig direkte her.