Socialøkonomisk virksomhedsgruppe i Gribskov
Gennem mere end et år har Gribskov Erhvervscenter i samarbejde med JobCenter Gribskov arbejdet på at tiltrække selvfinansierede, rummelige eller socialøkonomiske virksomheder til Gribskov kommune. I den forbindelse er idéen om og behovet for at oprette en Socialøkonomisk Virksomhedsgruppe i Gribskov opstået.

En gruppe, hvor der mellem eksisterende, nytilkomne og potentielle virksomheder kan udveksles erfaringer og skabes samarbejde. Desuden er formålet at dele viden, sådan at det bliver nemt at rådgive, fastholde og tiltrække og udvikle nye socialøkonomiske virksomheder i Gribskov kommune. Med udgangspunkt i de socialøkonomiske virksomheder vi allerede har i området, hvor kompetenceudvikling af borgere udenfor arbejdsmarkedet idag er fokus, skabes der grundlag for at få besat jobs i mindre, lokale virksomheder via f.eks. fleksjobs og delejobs indenfor både håndværk, industri, detailhandel og landbrug.

Netværket vil fremadrettet også assistere projekter og nye virksomheder med fokus på etablering i området. Det kunne typisk være indenfor f.eks forarbejdning af lokale fødevarer, det maritime område eller turisme, hvor man vil arbejde med et socialøkonomisk afsæt. Ved et tæt samarbejde og udnyttelse af synergien mellem virksomhederne, skabes der vækst og nye arbejdspladser i kommunen.

Alt i alt en win/win på alle parametre, idet et fokus dér, er en oplagt mulighed for at tiltrække selvfinansierede, rummelige eller socialøkonomiske virksomheder i Gribskov, hvor erhvervssammensætningen med en række små virksomheder i forvejen er kendetegnende for området.

Første møde i Socialøkonomisk Virksomhedsgruppe er d. 28. november kl. 13 på Gribskov Erhvervscenter, Frederiksborgvej 14, 3200 Helsinge

Tilmeld dig her!

For mere information
Job- og erhvervskonsulent
Klaus Sørensen
klaus@gribskoverhvervscenter.dk
4018 6096