Møde i Erhverv Gribskov Industrinetværk

29. november 2016

Mødet i IndustriNetværket var denne gang henlagt til Gilleleje Havn, hvor Brdr. Petersen åbnede dørene og fortalte om virksomheden. Derudover blev bl.a. den generelle økonomi på havnen drøftet. Medlemmer af IndustriNetværket Brdr. Petersen, bådebyggeriet og Bisgaard Subcontracting er sammen blevet godkendt af forsvarets materielkommando til at servicere mindre både. Redningsbåde primært, men også mindre patruljefartøjer og hjemmeværnsskibe. De har fået en række gode kunder rundt om i hele Danmark. De mange nye opgaver udenfor havnen har betydet, at der netop er indkøbt en ny bil hos Sørensen Biler.

Øverste billede fra venstre ses kommunaldirektør Holger Spangsberg Kristensen, Mogens Petersen, Nordkysten og Jørgen Petersen, Brdr. Petersen. På billedet i midten ses fra venstre Jesper Sjögren, Oxymat, Henning Christensen, SCT, Jørgen Petersen, Brdr, Petersen, Palle Duemose, Duemose VVS, Henrik Sørensen og Christoffer Høy Sidenius, Gribskov Gymnasium. Nederst ses fra venstre Henning Christensen, SCT, Mogens Pedersen, Nordkysten og Palle Duemose, Duemose VVS.