Ved ugens møde i netværk for liberalt erhverv tog vi fat på et af medlemmerne meget efterspurgt emne: ‘Hvordan får man egentlig mest ud af sit netværk’ For når man som virksomhed afsætter tid og kræfter til sådanne møder, er det jo ret nyttigt at man har en strategi for, hvad man ønsker at bidrage med – og selv få med hjem!

​Netværk for Liberalt Erhverv fik gode netværksværktøjer af Mette Dahl Juelner fra BizBuddy

De gode grunde til at netværke havde aftenens deltagere selv en række gode bud på, og de vigtigste er at skabe relationer, få inspiration, bidrage til andre og få feedback på sine egne ideer! Man er selvfølgelig også interesseret i at sælge til hinanden eller hinandens netværk, men det kommer med tiden. Hvis hjertet er med og der opstået tillid blandt medlemmerne.

Relationer bygges og tillid opstår i gruppesessioner i netværk for Liberalt Erhverv

​De ovenstående kriterier kan vi godt garantere er på plads i vore netværk for Liberalt Erhverv, Turisme, Håndværk og Industri. Der er løbende adgang til netværkene, så er du endnu ikke medlem, så kontakt venligst Allan på allan@gribskoverhvervscenter.dk.