Investeringsfremme

Gribskov har en usædvanlig stærk organisering af sit erhvervsliv. Erhverv Gribskov har over 600 virksomheder som medlemmer. Det er mange. Rigtig mange. Det giver en stærk stemme for erhvervslivet. En stemme som tages alvorligt politisk, lokalt - regionalt - nationalt.

Den stærke organisering giver også mulighed for at skaber branchenetværk, der er stærke indenfor industri, håndværk, turismeerhverv, liberalt erhverv, landbrug og detailhandel. Her kan forbedringer af rammebetingelser løftes, lokale netværk med mere salg skabes og stærkere salgsalliancer kan etablere, som kan give eksport. 

Den jyske model - oversat til nordsjællandsk!
Erhverv Gribskovs samarbejde med Gribskov kommune betyder, at Gribskov er den første kommune i Hovedstadsområdet, der har etableret et offentlig-privat samarbejde og etableret Gribskov Erhvervscenter A/S. Man har lagt erhvervsfremme, investeringsfremme, branding, iværksætterrådgivning og en lang række udviklingsprojekter ud af den offentlige forvaltning og over i dette partnerskab med erhvervslivet. Det er ‘den jyske model’. På den gode måde. Det er den måde, man i Midtjylland og Trekantsområdet har skabt Danmarks måske bedste resultater med erhvervsfremme de seneste 20 år. Man har fået motorveje. Man har fået Apple - det virker. Det sikrer, at de aktiviteter man laver, er aktiviteter, der virkelig skaber værdi for virksomhederne.

Det giver også en tæt og løbende dialog om, hvordan kommunen kan forbedre rammebetingelserne for erhvervslivet med dækningsafgift (der allerede er NUL), skatter, hurtig sagsbehandling af byggesager, et effektivt Jobcenter, der bidrager til at rekruttere og uddanne kvalificeret arbejdskraft mm.

Vi arbejder målrettet og professionelt med investeringsfremme i Gribskov.
Det betyder, at vi løbende opsøger muligheder for at trække virksomheder og investeringer til Gribskov. Det foregår tit udenfor kommunen, men også ofte ved møder foran vores store kort over Gribskov, hvor man kan se by - land - erhvervsområder mm.

Vi arbejder også målrettet med udenlandske investeringer. 

Læs mere på disse sider:

Kontakt:
Allan Lyhne
Konstitueret direktør
/Erhvervsrådgiver
Tlf.: 30515625
allan@gribskoverhvervscenter.dk