Mette Schjønning bemander Gribskov Turistinformation i sommermånederne

Så er det blevet sommer og fra d. 1. juni er Gribskovs Turistinformation i Kulturhavn Gilleleje igen bemandet. Efter en lang god vinter, glæder jeg mig til at være i turistinformationen hele højsæsonen og møde lokale og gæster.

I Kulturhavnen er det muligt at hente VisitNordsjællands materiale hver dag i tidsrummet 07.00 – 22.00 og turistinformationen vil i år være bemandet som beskrevet her:

1. juni – 31. august: mandag til fredag kl. 10 – 16
01. juli – 29. juli: også lørdag kl. 10 – 14

Jeg vil selv være til stede i åbningstiden det meste af sommeren. I min ferie vil den bemandede åbningstid blive passet på skift af to af VisitNordsjællands medarbejdere.

På turistinformationen kan man få VisitNordsjællands kort, trykte guider og en masse lokale foldere, der fortæller om aktiviteter i området. Der er også et lille udvalg af ferieguider fra større turistdestinationer i Danmark.

Øvrige lokaliteter med Turistinspiration:

Gilleleje – Turistinspiration i Blomstertanken og Restaurant Far til 4 og i Smidstrup hos Novasol og i Refugiet Smidstrup Strand.
Tisvilde – Turistinspiration på Feriecenter Sankt Helene.
Helsinge – Turistinspiration på Bymosehegn kursuscenter, i Kvickly og hos Bije Fritid og Camping.

Vi arbejder på at få endnu flere turistinspirationer. Turistinspirationerne har en brochurestander med Nordsjællandskort, Kongernes Nordsjælland feriemagasin og Visitnordsjællands gastro/vintage- og outdoorguide.

Med ønsket om en rigtig god sommersæson 2018
Mette Schjønning