Eksportrådgivning - UK, Benelux og Irland

Regioner med gode vækstrater og 100 mio. købestærke forbrugere.

Udover at tale om eksportmulighederne vil udsigterne for Storbritannien efter Brexit selvfølgelig også blive taget op - så kom og hør om spændende nærmarkeder, som har vækst og stærke handelsmæssige bånd til Danmark.

Nederlandene og Belgien har hhv. 17 mio. og 11,2 mio. moderne forbrugere, som er åbne overfor nye produkter, hvilket gør markedet til et oplagt testcenter for nye produkter og koncepter. Forbrugerene i Benelux betragtes som pris- og kvalitetsbevidste, og vil have ’value for money’. 

Storbritannien og Irland er et af de første nærmarkeder for danske virksomheder, der ønsker at udvide deres eksportaktiviteter. Det skyldes bl.a. få barrierer, fri konkurrence på markedet og købestærke forbrugere. I Irland er der økonomisk råderum til nye investeringer. Desuden har briterne og irerne fået smag for dansk mode og design samt kvalitetsfødevarer.    

De danske brands står stærkt i begge regioner og der kigges mod Danmark når det gælder bl.a. løsninger inden for vedvarende energi og energieffektivisering, byggeri og byplanlægning, sundhed og digitalisering. Danske virksomheder har et godt renommé for kvalitet og som troværdige samarbejdspartnere.

Kom derfor og hør nærmere om, hvordan du og din virksomhed kan få andel i væksten og forretningsmulighederne i de attraktive regioner.

 

Tilmelding sker til tilmeld@gribskoverhvervscenter.dk

Event Date: 
Torsdag, september 1, 2016 - 08:00 to 11:00